Udfordringen

udfordringen

Information!

Billederne skal efter planen udstilles den 3. og 4. maj i et stort telt på Bindslevs plads. Den 3. og 4. maj er der nemlig en Kierkegaardfestival her i Silkeborg. Det er ikke kun jeres billeder der fylder teltet, men også en masse andre ting og folk der optræder. Sæt et stort kryds i din kalender om eftermiddagen fredag den 3. maj, for der skal vi hænge vores billeder op og holde en fernissering (en lille fest, hvor man kan beundre og snakke om billederne).

 

Hvad skal vi male?

Vi skal forsøge at male noget af det Søren Kierkegaard filosoferer om. Det handler om, hvordan det er at være et menneske. Hvornår er man egentlig sig selv, og hvornår spiller man en rolle. Hvad er lykken, og hvad forhindrer mennesker i at blive lykkelige.

Det lyder måske svært, men det er noget vi alle kender til fra vores dagligdag. Måske kender vi en der altid forsøger at være sej, men i virkeligheden ikke er det. Måske kender vi en der altid råber op og gør opmærksom på sig selv, selvom han ikke har noget at sige. Måske er vi selv bange for, at være dem vi er, fordi andre mennesker så kunne finde på at drille os og bagtale os. Måske tror vi, at lykken er at være smart og populær, og at vi derfor skal have det rigtige tøj, den rigtige iphone og den rigtige attitude.

315848_10150346793633260_603182019_n

For at blive inspireret og få gode ideer er der 6 kapitler, hvor vi går mere i dybden. Hvert kapitel handler om forskellige sider af det at være et menneske, og der vil være billeder og malerier til hvert kapitel, så du kan se hvordan andre har malet.

De 6 kapitler

1) Vælg dig selv!

2) Barn af sin tid.

3) Oplevelsesjægeren og kedsomhedens afgrund.

4) Indsigt og samliv.

5) Angst.

6) Øjeblikket.

Du kan også gå til det sidste kapitel og læse om papirerne i det hemmelige rum. Det er en lille historie, som Søren Kierkegaard har skrevet som forord til sin første bog.

Vælg dig selv

“Vælg dig selv” siger Søren Kierkegaard. Det lyder da meget let og ligetil. Men de fleste af os er ikke altid helt os selv.

identitet-3

Vi gør måske forskellige ting, som vi ikke vil vedkende os. Det kan være at vi ofte bagtaler andre eller spreder rygter, men selv synes vi bare, at vi deler en god historie med de andre, eller at vi advarer dem mod den person, som vi bagtaler. Det kunne jo være, at vi ikke var så kloge, retfærdige, hårdtarbejdende, seje, fantasifulde, musikalske, sjove, venlige………., som vi selv går og tror. Det er ofte nemmere, at se det hos de andre, at de påstår at de er noget, f.eks. kloge og venlige, som vi slet ikke synes at de er. Det er ikke altid let, at se det hos sig selv.

Trust-my-blog-the-anti-social-media

Child-Self-Esteme                                                                                                                      Der er også mennesker, ofte piger eller kvinder, der har et negativt billede af sig selv. Når man spørger dem, hvordan de er som mennesker, får man ofte en lang historie, om alle de ting de synes, de er dårlige til, f.eks. til at løse ligninger, synge eller spille fodbold.

Hvem er det egentlig der bestemmer, hvordan vi er som mennesker?

Kan vi helt selv, uden at høre hvad andre mener, bestemme at vi er kloge, venlige, smukke osv.?

Det er ikke let at vælge sig selv, hvis man ikke er sikker på hvad man rummer af menneskelige egenskaber (venlighed, retfærdighed, dovenskab osv.). Måske skal man bruge et helt liv, for at finde ud af hvad man virkelig rummer?

negative_self_image

identity-crisis

315848_10150346793643260_1897897582_n

Eller man skal bruge et helt liv på at flygte fra den man i virkeligheden er.

magritte20

Søren Kierkegaard mener at man kan vælge sig selv på to måder!

Der er en indre måde og der er en ydre måde at vælge sig selv på.

Den indre måde at vælge sig selv på kræver, at man tænker over, hvem man er, at man lytter, til hvad fornuftige mennesker mener om en, at man tør se sig selv i øjnene.

Den indre måde at vælge sig selv på kræver også, at man har viljen og modet til at være ærlig overfor sig selv, og at man kan modstå presset fra andre mennesker og samfundet som måske gerne vil give en en rolle og en identitet. De fleste af os kender til det at få en rolle, som den søde pige, klassens klovn, nørden, den smarte, den seje osv. osv. Det kan være meget svært at slippe af med de roller og identiteter som andre giver en.

264001_10150248574723260_2029540_n

Den ydre måde at vælge sig selv på er ifølge Kierkegaard en livsløgn. Man identificerer sig med de ydre ting, så hvis jeg klæder mig smart, så er jeg smart, hvis jeg har en dyr bil og dyre ting, så er jeg en succes. De næste to kapitler handler om den ydre måde at vælge sig selv på.

materialist

Barn af sin tid

Som et barn af sin tid følger man med strømmen. Man går i det tøj, som de andre mennesker omkring en går i. Man har de holdninger og den livsstil, som de andre også har. Hvad ville der ske, hvis man havde helt andre holdninger og en anden livsstil, end de mennesker som er omkring en?

410902-ansvar-og-fllesskab--

20070516_Fairey_Zeitgeist

Man vælger sig selv som en type, og danner et fællesskab med andre typer der ligner en selv. Til alle tider har mennesker dannet sådan nogle fællesskaber, hvor de ligner hinanden, tænk bare på munke og soldater. Når man indgår i et sådant fællesskab, så behøver man ikke længere, at overveje hvem man er, fordi man har valgt at være en type.

talkshowaddicts

Ofte ligner mennesker der bor i den samme slags huse hinanden. Ofte ligner mennesker der har den samme slags job hinanden (tænk bare på skolelærere). Ofte ligner mennesker der gør de samme ting hinanden, tænk bare på computerspils- nørder, skatere, kondiløbere, rappere, forretningsfolk osv.

tommy

Når vi køber tøj, så vælger vi samtidig, at være den type som går i sådan noget tøj. Det samme gælder de fleste andre ting vi køber, fra biler, huse, rejser, møbler, computere, mobiltelefoner og til de økologiske gulerødder og grovbrødet. Så vi vælger altså ofte, at markere hvilken type menneske vi er, gennem de ting vi køber og viser frem til andre.

315848_10150346793633260_603182019_n

Næsten alle mennesker har brug for at finde deres faste plads i samfundet, det gør de ved at vælge at være som andre. Menneskers angst for at være anderledes og derfor blive moppet eller sågar udstødt fører til konformitet. Konformitet betyder at vi ligner hinanden, har samme livsstil og holdninger.

conformity2

Konformitet er relativt står der på billedet. Det betyder, at man er konform, når man uden at tænke dybere over det vælger en bestemt gruppes livsstil, hvad enten det er punkere, som på billedet ovenover, eller yuppier, som på billedet nedenunder. Man kan altså være konform på mange måder, det afgørende er, at man er på den samme måde som de andre i gruppen.

060601-yuppiehandbook01

Søren Kierkegaard, der blev født for 200 år siden, levede i en helt anden tid end vores egen, men han havde også et klart blik for, at mange mennesker uden at tænke dybere over det valgte at være en type. Kierkegaard skrev om en type, som han kaldte for “spidsborgeren”.

Spidsborgeren er ikke en speciel mennesketype, men forefindes i alle samfundets lag og grupper. Spidsborgeren lever i den tro, at han er herre over sit eget liv. Han tror, at hans valg er afgørende for meningen med livet. Men sådan forholder virkeligheden sig ikke. Spidsborgeren har blot ikke indset, at hans liv er styret af kræfter og forhold, han ikke har indflydelse på.

Hans liv og hans valg er derfor en illusion. Han er styret af overordnede magter. Spidsborgeren tager ikke stilling til sin frie vilje, men lader sig drive med af samfundets gældende normer. Han lever i et selvbedrag og har dybest set ingen anelse om, hvem han er.

Hvad er det for nogle kræfter og overordnede magter som styrer spidsborgerens valg af livsstil og identitet?

Er der noget eller nogen andre end os selv der styrer vores valg af identitet og livsstil?

Kierkegaard mener, at det er en livsløgn blot at vælge at være en type og identificere sig med ydre ting. Man er nødt til, at gøre det arbejde som det er, at lære sig selv at kende, også udenfor den gruppe af mennesker og den lille del af verden, hvor man normalt lever sit liv.

livsstilI dag anses det for at være en god ting at løbe eller dyrke motion. Det er uden tvivl sundt, men det er også et signal til andre, om at man har den sunde og ansvarlige livsstil. Man er den sporty type, og kan tillade sig at se ned på alle de dovne, uduelige hængerøve som ikke motionerer.

 

golconde

René Magrittes billede af spidsborgerens konformitet.

Oplevelsesjægeren og kedsomhedens afgrund

Der er også en anden ydre måde at vælge sig selv på, nemlig oplevelsesjægerens måde. Disse oplevelsesjægere vælger, at identificere sig selv med den lykkefølelse de får, når de får opfyldt deres behov. Ofte er de blevet slave af deres behov, og er nødt til at megashoppe, spille alle pengene op (ludomaner), eller kaste sig ud i farlige handlinger (adrenalinjunkier). De er som evigt sultne jægere på jagt efter de oplevelser og den lykkerus der hæver dem over den grå hverdag og den spidsborgerlige konformitet.

Oplevelsesjægere kaldes af Kierkegaard for “æstetikere”. Disse mennesker er som turister i deres eget liv, på sightseeing. Når nydelsen og lykkerusen ved en oplevelse slipper op, måske fordi oplevelsen ikke længere har nyhedens værdi, så må de se sig om efter noget andet at kaste sig over. På den måde bliver deres liv ofte en evig og rastløs flakken fra den ene beruselse til den anden. I dag er internettet blevet oplevelsesjægerens jagtmark nummer 1.

article-2174732-14178CCC000005DC-57_964x1090

adrenalin-junkies-02

shopping-new-york

 

Lick-1-anne-vilsoe-maleri

I Kierkegaards bog, “Enten – Eller”, er der et kapitel som hedder “Forførerens dagbog”. Forføreren, der hedder Johannes, skriver detaljeret, hvordan han med snuhed og list forfører den unge kvinde Cordelia. Det hele er som et spil, hvor forføreren nyder hvert geniale træk i sin forførelsesstrategi, og når spillet er vundet forlader Cordelia. Forføreren Johannes er et ekstremt eksempel på en oplevelsesjæger uden samvittighed, et menneske der kun er styret, af hvad han har lyst til.

Hvad sker der når oplevelsesjægeren løber tør for oplevelser? Han keder sig, ikke bare lidt, men i en sådan grad at han virker helt lammet af kedsomhed og tristhed. I bogen “Enten-Eller” skriver en “æstetiker” (oplevelsesjæger): “Jeg gider slet ikke. Jeg gider ikke ride, det er for kraftig en bevægelse; jeg gider ikke at gå, det er for anstrengende; jeg gider ikke at lægge mig ned, thi enten skulle jeg blive liggende, og det gider jeg ikke, eller jeg skulle rejse mig igen, og det gider jeg heller ikke. Summa Summarum: jeg gider slet ikke.”

Favim_com-3272

art-arts-illustration-boredom-creative-Favim_com-601021

346810-en-dyd-af-elendigheden--

untitled

art,book,boredom,page,rain,umbrella-b22d25f49d014fb891339b6abdbc3324_h_large

Udover den rastløse jagt på oplevelser og kedsomheden når disse oplevelser ikke er der, så er “æstetikeren” (oplevelsesjægeren) også ofte hånlig, kynisk eller ironisk overfor andre mennesker. I det følgende stykke tekst fra bogen “Enten-Eller” skriver en “æstetiker” ironisk om spidsborgeren: “Af alle latterlige ting forekommer det mig at være det latterligste at have travlt i verden, at være en mand der hurtigt spiser op og hurtigt gør sit arbejde. Når jeg derfor ser en flue i det afgørende øjeblik sætte sig på sådan en forretningsmands næse, eller han bliver oversprøjtet af en vogn, der har endnu mere hastværk end han selv, eller Knippelsbro går op, eller der falder en tagsten ned og slår ham ihjel, da ler jeg fra dybet af mit hjerte. Og hvem ville ikke le i den situation? Hvad udretter de egentlig disse travle mennesker? Går det dem ikke som konen, der i forvirring over at der var ild i huset, reddede æsken med tændstikker? Hvad mere vil de mon redde ud af livets store ildebrand?

 

2304307-pix-travlhed-biz

 

Indsigt og samliv

Hvad sker der med et menneske der har valgt sig selv?

Det er svært at sige i detaljer, fordi mennesker er forskellige. Men det er dog alligevel muligt, at sige noget fælles om de mennesker der har valgt sig selv. Dels tager de ansvar for deres valg og handlinger, de tørrer ikke ansvaret af på andre, og dels forstår de, at intet menneske kun er sig selv nok, men at det vi gør, og det vi undlader at gøre, har konsekvenser for andre mennesker.

Hvis jeg vælger at køre rundt dag og nat i en stor benzinsluger, så har det ikke kun konsekvenser for min egen pengepung (det er dyrt), det har også konsekvenser for miljøet og klimaet og derfor i sidste ende for alle mennesker på jorden.

mmw-corporate-responsibility

Hvis jeg vælger at komme for sent på arbejde eller til timen, så er det ikke kun mig, det går ud over, men også alle de mennesker der bliver forstyrret af, at jeg kommer for sent.

Kan du (eller jeg) overhovedet vælge at gøre noget som ikke har konsekvenser for andre mennesker?

cr_slide_4

on-collective-responsibility-and-holocaust

arton2478

Nogen gange kan ansvaret også blive for tungt at bære.

Hvor går egentlig grænsen for hvad man er ansvarlig for?

Og er det overhovedet muligt for et menneske at tage ansvaret for alle de ting man gør?

brycebrown-golden-moment-771568

784-awesome-hands

postmodern_psychedelic_art

contemporary_postmodern_art

281235_10150248570733260_975482_n

Angst

Hvad er forskellen på angst og frygt?

nagel01

Frygten har en ydre anledning. Man kan frygte tandlæger, hugorme eller terrorister, altså nogle ydre ting. Angsten er derimod en indre tilstand.

Hvis vi tror at vi kan bære ansvaret for alle vores handlinger og deres konsekvenser, så ønsker vi at være perfekte, gode og ufejlbarlige mennesker, men det er der næsten ingen mennesker der kan leve op til (jeg har aldrig mødt nogen). Søren Kierkegaard mener, at angsten skyldes den skyld og skam et menneske kan føle, når det ikke kan leve op til sine egne krav om at være perfekt.

fear-yvonne-lopez

At tro at man kan kontrollere sit liv helt og holdent fører ifølge Kierkegaard til angst, fordi det ikke kan lade sig gøre. Et menneske er i livets vold, vi kan miste en vi holder af, vi kan blive forelskede, vi kan blive syge, vi kan ikke kontrollere det, og det vil lave om på os, så vi ikke længere er de samme mennesker med de samme holdninger som i går. Måske er angsten netop en frygt for det ukendte, at der kunne ske noget der vender op og ned på dem vi er (eller dem vi tror vi er).

Billeder-Angst-002-450

imagegen

Den norske maler Edvard Munch har malet billedet “Angst”

knaldhatt

Vores liv er fyldt med valg. Det man vælger er en vej i livet.

Hvad nu hvis vi vælger forkert og farer vild i livets labyrint?

Når livet er fyldt med valg, så kan vi ikke kende konsekvenserne af vores valg på forhånd. Jeg tror, at angsten skyldes disse ukendte konsekvenser af vores valg, vi ved aldrig på forhånd, om det var rigtigt at gifte sig eller ikke at gifte sig med en bestemt person.

Søren Kierkegaard skriver: “Livet forståes baglæns, men leves forlæns.”

Når vi ser tilbage på de valg vi har taget i vores liv, så forstår vi livet baglæns, og vi kan bedre forstå, hvorfor vi valgte som vi gjorde og hvordan vores valg ændrede på os. Men når vi står overfor et andet menneske der gerne vil være kærrester med os, så må vi handle næsten i blinde, vi kan ikke på forhånd vide, at vi skal leve lykkeligt til vores dages ende. Man kan jo selvfølgelig slå op, gøre forholdet forbi, men det har ofte alligevel konsekvenser. Måske er man blevet bitter og fyldt med mistillid, eller man er kommet til at hade et andet menneske, og er blevet helt forkrampet og forkryplet af det had og den mistillid, der nu styrer ens liv.

Hvordan kan man turde foretage disse afgørende valg i livet, når man ved, at det kan have store og ukendte konsekvenser for en selv og andre mennesker?

Kierkegaard tumlede selv med det spørgsmål. Han brød forlovelsen med en ung kvinde (Regine Olsen), fordi han mente, at han ville gøre hende ulykkelig. Men måske ville han gøre hende endnu mere ulykkelig ved at bryde forlovelsen?

461px-Regine_olsen

Regine Olsen

Kierkegaard mener at Gud er den eneste medicin mod angsten. Troen på Gud giver mennesket tillid til at der må være en dybere mening (guds plan), selv når man vælger forkert og spreder ulykke omkring sig.

Øjeblikket

Øjeblikket er, når vi er helt nærværende, helt os selv og helt forbundet med verden omkring os. Det er, når vi glemmer tiden, vores planer for i morgen, vores lektier, vores roller og forventninger, vores sejre og nederlag, vores angst for det ukendte.

the_wave_II_by_marielliott

Vi er også opslugt, måske af havet eller et stjerneskud, måske af at male eller at tale med et andet menneske. Vi har glemt os selv og er derfor netop helt os selv.

wave

happy_moment_-_version2_-_low_res

 

Going-Back-to-the-Moment-of-Truth

Kierkegaard skriver, at øjeblikket er en blanding af tiden og evigheden. Og Kierkegaard, der var meget religiøs, mener at Gud er tilstede i øjeblikket, som en kraft der gør os og verden omkring os levende, nærværende og sammenhængende. Sagt med andre ord, så er øjeblikket magisk, inspirerende og lykkeligt. Det er som at komme hjem efter at have været faret vild.

IMG_1780

Moment4

knk_1699

Billedet hedder “Øjeblikket”

 

the-evening-gown-1954(1)

dst3

 

Den franske maler Cezanne malede hundredevis af billeder, af et bjerg der hedder Mont Saint Victoire. Jeg tror, at det var øjeblikket, han malede. Bjerget symboliserede evigheden, og det skiftende vejr, årstiderne og lyset på himmelen, symboliserede tiden. Malerierne blev altså til en blanding af tiden og evigheden, nøjagtig det samme som Kierkegaard mente at øjeblikket var.

Paul_Cezanne_StVictoireLondon2

cezanne_victoire

cezanne27

cezanne2-300x250

Papirerne i det hemmelige rum

p3611_2

Søren Kierkegaard er en verdensberømt dansk filosof. Hans filosofi handler om, hvordan mennesket (både du og jeg) lever på godt og ondt med hinanden og sig selv. Kierkegaard levede fra 1813 til 1855. Han var altså samtidig med H.C. Andersen.

Det hele starter med nogle papirer i et hemmeligt rum i et chatol. På billedet nedenunder kan du se Kierkegaards chatol.

1164_2

Papirerne i det hemmelige rum bliver starten til Kierkegaards filosofi. Han skriver således (i min frie gengivelse):

Nogen gange har jeg haft heldet med mig, andre gange ikke, og held må der til for at man kan trænge ind i det der skjuler sig bag det overfladiske. Imidlertid har jeg aldrig tabt lysten til at fortsætte min efterforskning. Har jeg en enkelt gang været tæt på at fortryde alt mit forgæves arbejde, så har jeg også en enkelt gang været heldig.

Et sådant uventet held var det, der på en højst besynderlig måde satte mig i besiddelse af de papirer, jeg hermed har den ære at forelægge jer. I disse papirer fik jeg mulighed for at se ind i menneskers liv. Det bestyrkede min mistanke om at det indre ikke altid passer med det ydre hos mennesker, at vi ofte skjuler noget for andre, eller endnu værre, at vi ofte skjuler noget for os selv.

Dog er det vil bedst, at jeg for en ordens skyld fortæller, hvordan jeg er kommet i besiddelse af disse papirer. Det er cirka syv år siden at jeg bemærkede et chatol i en butik med brugte møbler. Chatollet var både umoderne og temmeligt brugt, og alligevel fængslede det mig i en sådan grad at jeg hver dag måtte gå forbi butikken for at kigge på det.

Efterhånden som dagene gik, fik jeg en ubærlig lyst til at eje dette møbel. Jeg forstod godt, at jeg ikke havde brug for chatollet, og at det ville være ødselt af mig at anskaffe det. Dog, som I sikkert ved, så er lysten god til at overtale. Jeg gik ind i butikken, og lod som om jeg skulle se på forskellige småting. På vej ud gav jeg henkastet et lavt bud på chatollets pris. Jeg tænkte, at manden i butikken ville slå til og sælge, det ville have sparet min samvittighed for tankerne om ødselt overforbrug, og det ville samtidig være, som om chatollet kun havde ventet på mig, og ikke fordi prisen havde skræmt alle andre købere bort. Min mission lykkedes ikke, manden i butikken var ualmindelig ubøjelig.

Jeg gik atter en tid lang hver dag forbi og så med forelskede øjne på chatollet. Du må beslutte dig, tænkte jeg, sæt, den bliver solgt, så ville øjeblikket være forpasset, og det ville være for sent. Mit hjerte hamrede, da jeg gik ind i butikken. Det blev købt og betalt. Det skal være sidste gang, tænkte jeg, at du er så ødsel med pengene; ja det er faktisk heldigt at du har købt dette møbel, for hver gang du ser på det, skal du tænke på hvor ødsel du var, og med chatollet skal der begynde et nyt kapitel i dit liv. Ak, lysten er meget veltalende, og de gode fortsætter er altid lige ved hånden.

Chatollet blev sat op på mit værelse, og som jeg i forelskelsens første tid havde haft den glæde at betragte den fra gaden, således gik jeg nu forbi den derhjemme. Efterhånden lærte jeg hele dens rige indre at kende, dens mange skuffer og rum, jeg var på alle måder glad for chatollet. Men således skulle det ikke forblive.

I sommeren 1836 tillod mit arbejde mig at foretage en lille rejse på landet. Jeg havde bestilt plads i postvognen klokken 5 om morgenen og alt var pakket og gjort klar. Allerede klokken 4 vågnede jeg, men billedet af de skønne egne jeg skulle besøge virkede så berusende på mig, at jeg atter faldt i søvn. Jeg vågnede først, da kusken blæste i sit horn. Hurtigt var jeg påklædt, jeg stod allerede i døren, da det faldt mig ind: har du nu penge nok til turen i din tegnebog. Og ja, der var ikke mange.

Jeg lukkede chatollet op for at trække pengeskuffen ud, og tage det med som jeg havde liggende. Men ak, skuffen var ikke til at få op, selvom jeg prøvede på alle mulige måder. At støde på en sådan vanskelighed netop som postvognen blæste til snarlig afgang fik blodet til at stige mig til hovedet. Jeg blev forbitret og besluttede at tage forfærdelig hævn. En håndøkse blev hentet. Med den slog jeg hårdt på chatollet.

Om jeg i min vrede havde ramt forkert, eller skuffen var ligeså stædig som jeg, virkningen af mit øksehug blev ikke den forventede. Skuffen var og forblev lukket. Derimod skete der noget andet. Om mit slag havde ramt en skjult lukkemekanisme, eller om rystelsen i hele chatollet var anledningen, det ved jeg ikke, alt hvad jeg ved er, at der sprang en hemmelig dør op, som jeg aldrig før havde bemærket. Den åbenbarede et rum, som jeg naturligvis heller intet vidste om.

Her fandt jeg til min store overraskelse en masse papirer. Det er disse papirer der er indholdet i bogen “Enten – Eller”. Jeg besluttede mig alligevel for at tage afsted og i største hast tømte jeg en mahognikasse for dens indhold, et par pistoler, og lagde papirerne der. Glæden havde sejret og mit liv var blevet rigere. I mit hjerte bad jeg chatollet om tilgivelse for min ublide behandling, i min hjerne blev den tanke bestyrket at der er forskel på overfladen og det indre, og i min erfaring mærkede jeg mig endnu engang, at det kræver held at opdage noget som kan ændre livets gang.

270988_656_700_0_0_0_0

Søren Kierkegaards bøger er fyldt med mennesker, deres oplevelser, konflikter, følelser og tanker. Ofte lader Kierkegaard som om, det ikke er ham der har skrevet bogen, historien om papirerne i det hemmelig rum er f.eks. tilsyneladende skrevet af en vis Victor Eremita. Navnet betyder den sejrige eneboer. Og som du måske kan huske, hvis du har læst historien, så er det ikke engang denne Victor Eremita der skriver selve bogen, han finder blot nogle papirer i et hemmeligt rum. Disse papirer er skrevet af 4 forskellige mennesker, og hvorfor de er blevet gemt og glemt i et chatol melder historien ikke noget om.